Hvorfor porteføljeforvaltning?
En løsning tilpasset kundens behov
Det europæiske og især det nordiske elmarked kan være et af de mest komplekse, volatile og uforudsigelige i verden. Hos Energi Danmark Securities anerkender vi fuldt ud, at markedet til tider kan være svært at forstå, og at prisen på el ofte kan være en afgørende strategisk faktor for en virksomhed.
Lad os hjælpe din virksomhed med at drage fordel af finansiel risikostyring og porteføljeforvaltning.
Vi præsenterer mulighederne på de internationale energimarkeder og sammen med virksomheden identificerer, vurderer og prioriterer vi risici og samler det i én risikostyringsstrategi baseret på virksomhedens profil. Formålet med strategien er at tilføre virksomheden ekstra værdi gennem risikominimering, uden at de skal gå på kompromis med kerneforretningen.
Virksomheder, som ønsker porteføljeforvaltning og herunder finansiel risikostyring, kan indgå en aftale, der tilpasses den enkelte virksomheds behov og risikoprofil.
Vores service inden for porteføljeforvaltning spænder fra personlig rådgivning med fuld adgang til markedet gennem vores markedsplatform til simple standardløsninger. Uanset serviceniveauet sikrer vi, at risikostyringen bliver implementeret i hele organisationen, så værdiskabelsen bliver kanaliseret ud til alle de involverede afdelinger.