Energi Danmark håndterer 15.000 målepunkter i TDC NETs PPA
Når TDC NET i 2023 får strøm fra fire nye solcelleparker, håndterer Energi Danmark de mange målepunkter og sikrer en overskuelig afregning af PPA’en.
TDC NET har indgået en elkøbsaftale med Better Energy på fire nye solcelleparker i Danmark. Derved tager Danmarks største leverandør af digital infrastruktur et afgørende skridt mod at blive CO2 neutral.
For at sikre den bedst mulige håndtering og afregning af PPA’en har TDC allieret sig med Energi Danmark. Energi Danmark sørger for at håndtere og afregne de mange målepunkter og fordele strømmen fra PPA’en ud til dem.
Netop afregningen af en PPA er ofte forbundet med stor kompleksitet, hvor en fastindkøbt mængde afregnes op mod et variabelt forbrug. Dertil kommer fordelingen til mange målepunkter. I TDC NETs tilfælde til rigtig mange målepunkter.
De fire nye solcelleparker skal ligge på Fyn og i Jylland. I 2023 vil de levere 140 GWh strøm, hvilket dækker ca. 60 % af TDC NETs forbrug.
Når TDC NET i 2023 får strøm fra fire nye solcelleparker, håndterer Energi Danmark de mange målepunkter og sikrer en overskuelig afregning af PPA’en.
Energi Danmarks rolle i PPA aftalen mellem Chr. Hansen og Better Energy bliver at balancere både forbruger og producent samt håndtere prisrisici og Chr. Hansens ønske om at skabe en grøn balance for deres forbrug.
Der kan være flere udfordringer ved afregning af PPA’er. Lundbeck ønskede, at deres PPA skulle afregnes på samme måde som en almindelig elaftale; overskueligt og enkelt. Vi sørger for, at Lundbeck kan bibeholde samme transparente afregningsform som tidligere, uden uforudsete udgifter.