Miljøvenlig El-bevis for vindenergi og vandkraft | Bæredygtighed
Energi Danmark logo

Miljøvenlig El

Ved køb af Miljøvenlig El medvirker du til at gøre det mere attraktivt at producere bæredygtig energi. I tillæg til din elaftale kan du sikre dig, at der købes oprindelsesgarantier svarende til dit behov. På den måde sikrer du, at den mængde strøm, din virksomhed bruger, er dækket af energi fra vedvarende energikilder.

Der kan være mange grunde til at vælge Miljøvenlig El, herunder blandt andet at kunne kalde sig CO2-neutral på el-forbruget, interne krav til virksomhedens energipolitik og social ansvarlighed. I stikkontakten findes en blanding af strøm fra vedvarende energikilder og fossile brændsler, og under el-deklarationer kan du se sammensætningen af en kWh og påvirkningen af miljøet.

Herunder finder du de forskellige muligheder.

Vindenergi

Din virksomhed har mulighed for at købe Miljøvenlig El gennem vindenergi fra nordiske vindmøller. Du kan vælge, om din virksomhed skal afdække energiforbruget helt eller delvist gennem køb af el fra nordiske vindmøller.

  • Bevis på køb af Miljøvenlig El fra Energi Danmark
  • Individuel deklaration
  • Certifikat, som garanterer oprindelse fra nordiske vindmøller

Vandkraft

Din virksomhed kan afdække energiforbruget helt eller delvist gennem at købe Miljøvenlig El produceret på vandkraft fra nordiske vandkraftværker. Energi Danmark har faste aftaler med vandkraftværker i Sverige, Norge og Finland om at aftage den miljøvenlige el.

  • Bevis på køb af Miljøvenlig El fra Energi Danmark
  • Individuel deklaration
  • Vandkraftproduktionen dokumenteres via oprindelsesgarantier, som overføres til Energi Danmarks RECS-konto og indrapporteres til Energinet.dk

Solenergi

Din virksomhed kan afdække hele eller dele af energiforbruget ved at købe oprindelsesgarantier fra danske solcelleanlæg.

Ved køb af solenergi får din virksomhed:

  • Bevis på køb af Miljøvenlig El fra Energi Danmark
  • Individuel deklaration
  • Certifikat, som garanterer oprindelse fra danske solparker

Oprindelsesgarantier

Hvad enten du køber Miljøvenlig El fra vind, vand eller sol, så bliver det dokumenteret gennem oprindelsesgarantier, de såkaldte RECS-beviser. Hvis du køber oprindelsesgarantier svarende til virksomhedens eget elforbrug, kan virksomheden kalde sig CO2-neutral.

Oprindelsesgarantien er revisorgodkendt og er derfor dit bevis på, at elforbruget er dækket af vedvarende energi. Samtidig udsteder Energi Danmark et Miljøvenlig El-bevis.

Med oprindelsesgarantien signalerer du omtanke for miljøet – en omtanke, som du kan anvende til lettere at kommunikere virksomhedens miljøhensyn ud til kunder og samarbejdspartnere.

RECS-beviserne bliver udstedt og håndteret i henhold til Energinet.dk’s retningslinjer. Energinet.dk er ansvarlig for el- og naturgassystemerne i Danmark og er med til at sikre indpasningen af den vedvarende energi på elmarkedet.