Certifikater
Energi Danmark har fokus på bæredygtige energiløsninger, hvilket i højere og højere grad efterspørges af vores kunder.
I Danmarks elnet blandes strømmen fra både vedvarende og fossile energikilder, hvorefter den transporteres ud til vores kunder. Det betyder, at ingen kan få 100% grøn strøm i stikkontakten hele tiden. Men hos Energi Danmark vil vi gøre det lettere for vores kunder at vælge miljøven lig el.
Miljøvenlig El
Ved at vælge Miljøvenlig El som et tillæg til din elaftale sætter du fokus på behovet for bæredygtig grøn energi. Vi tilbyder miljøvenlig el fra
- vind
- vand
- sol
- biomasse
Vi køber oprindelsesgarantier svarende til den mængde strøm, som du har købt. På den måde sikrer du, at den mængde strøm, din virksomhed bruger, er dækket af energi fra vedvarende energikilder. Ved revisionskontrol dokumenterer vi balancen mellem den solgte og købte miljøvenlige el.
Power Purchase Agreement (PPA)
Vil din virksomhed gå forrest og deltage aktivt i den grønne omstilling?
Med en PPA tilfører din virksomhed aktivt ny vedvarende energi til samfundet. På baggrund af aftalen opføres nemlig et ny solcelleanlæg eller en ny vindmøllepark til at dække dit forbrug. Anlæggene er finansieret uden nogen form for statsstøtte.