Mit Energi | Kundeportal med adgang til fakturaer, forbrug mv.
Energi Danmark logo

Spørgsmål og svar

Her finder du svar på de oftest stillede spørgsmål. vedr. fakturaer, forbrug, hjemmesiden, kontrakter, betalingspåmindelser mv.

Finder du ikke svar på dit spørgsmål, er du selvfølgelig altid velkommen til at ringe til os på tlf. 8742 6262 eller skrive til os på kundeservice@energidanmark.dk.

Faktura

Er det muligt at få flere installationer opkrævet på én faktura?

– Ja, det er muligt at få en samlefaktura. Kontakt Kundeservice, så hjælper vi med at oprette den.

Hvorfor har jeg ikke modtaget min faktura?

– Hvis du savner en faktura, så log ind i My Energy, hvor du kan finde alle fakturaer.

Hvad er et DKD nummer?

– DKD nummer er et debitornummer fra vores bogføringssystem, og det fremgår i øverste højre hjørne på en almindelig faktura i pdf. DKD nummeret ser således ud: DKDXXXXX. Oplys venligst DKD nummeret, hvis henvendelsen drejer sig om betaling.

Er det muligt at tilføje informationer til fakturaen?

– Det er muligt at tilføje supplerende oplysninger til din faktura, fx “vedr. fællesrum på 2. sal”. Modtager du faktura via OIO, er det også muligt at få informationer tilført i form af købers reference, brugerID og ordrenummer. Send aftagernummeret og de oplysninger, du ønsker tilknyttet til installationerne, til kundeservice@energidanmark.dk, så sørger vi for at tilføje det.

Hjemmeside

Hvorfor kan jeg ikke logge ind på My Energy med min WebAccess kode?

– Din WebAccess kode skal bruges til at logge ind på Eloverblik. Her skal du også bruge MitID. Eloverblik er en ydelse fra Energinet, som giver dig adgang til dit samlede elforbrug på tværs af landet og på tværs af elleverandører. Det er ikke muligt at hente din faktura her. Det kan du på My Energy via www.energidanmark.dk.

Hvordan får jeg login til My Energy?

– Send dit kundenummer til kundeservice@energidanmark.dk. Vi sender en adgangskode retur, så du kan logge ind med det samme.

Kan jeg få login til at finde faktura og forbrug på vegne af en kunde?

– Du kan sagtens få et login. Send blot kundens kundenummer samt en fuldmagt fra kunden, om at du må logge ind på deres vegne til kundeservice@energidanmark.dk.

Kontrakt

Hvordan fornyer jeg min kontrakt hos Energi Danmark?

– Din ansvarlige kunderådgiver fremgår af My Energy. Ellers kontakt kundeservice for oplysning.

Produktion

Jeg har modtaget betaling for min produktion, men jeg mangler bilag

– Ring eller skriv til Kundeservice på 8742 6262 eller , så sørger vi for, at du får bilaget.

Kontoudtog

Hvor bestiller jeg kontoudtog?

– Kontoudtog bestilles via Kundeservice på tlf. 87426262 eller via kundeservice@energidanmark.dk. Hav gerne et kundenummer eller et DKD-nummer klar.

Gas

Hvordan kan jeg få oplyst mit gasforbrug?

– Kontakt venligst Kundeservice. Vi kan oplyse dit forbrug af gas i kWh og m3.